Spring til indhold

Pressemeddelelse: Fintech-bro mellem Danmark og Singapore udbygges

29.06.2017  08:11

For nylig underskrev Copenhagen Fintech og Singapore Fintech Association en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem de to landes fintech-miljøer. Denne aftale følges nu op af en aftale mellem de to landes tilsynsmyndigheder: Finanstilsynet fra Danmark og Monetary Authority of Singapore (MAS).

Men den nye aftale får fintech-virksomheder nemmere ved at ekspandere deres forretning mellem de to lande, og aftalen sikrer desuden, at de to myndigheder vil samarbejde om fælles innovationsprojekter. Copenhagen Fintechs administrerende direktør Thomas Krogh Jensen byder aftalen velkommen.

Det, man kan kalde ’regulatoriske broer’, er en ny og spændende udvikling, der giver danske fintech-virksomheder endnu bedre grundlag for at tilgå nye markeder og vækste deres forretning.

Danmarks ambassadør i Singapore, Dorte Bech Vizard fremhæver at det er lighedspunkterne mellem de to lande, der gør aftalen ekstra værdifuld. ”Vi er begge små lande, der har stærke traditioner for konstruktivt samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Der er blandt andet på denne baggrund i begge lande skabt utroligt dynamiske fintech-miljøer. At styrke broerne mellem disse, også fra myndighedernes side, er jeg sikker på åbner nye muligheder for fintech virksomheder i begge lande for at bruge broerne som indgang til nye markeder.”

En af dem, der forventer at nyde godt af den nye aftale, er Søren Hæstrup som via sit firma Global Yield Fintech er ved at etablere en fintech-virksomhed i netop Singapore.

Det udvidede samarbejde giver os en bro til Asien samtidig med, at det regulatoriske samarbejde mellem de to tilsyn giver et bedre grundlag for i begge lande at udvikle og regulerer nye services baseret på teknologier som blockchain og ’kryptovaluta’. Singapore er længere fremme på dette område end Danmark, så samarbejdet gør, at Finanstilsynet har erfaringer at trække på, når de skal i gang med at regulere disse nye områder.

Thomas Krogh Jensen ser et stort potentiale i samarbejdsaftaler mellem byer med fintech-ambitioner, og Copenhagen Fintech har allerede en række aftaler rundt om i verden under udvikling.

Er der noget, som kendetegner fintech-verden, så er det, at successer skabes i fællesskab og via samarbejde. Vi har allerede samarbejdsaftaler på plads med vores søsterorganisation Singapore Fintech Association og er ved at lande en række andre tilsvarende aftaler i Europa og Nordamerika, som sikrer samarbejde og idéudveksling. At vi nu også får tilsynsmyndighederne med på at styrke brobygningen inden for fintech hilser vi meget velkommen,” slutter Thomas Krogh Jensen.

Kontakt
Thomas Krogh Jensen CEO, Copenhagen Fintech
tkj@copenhagenfintech.dk
+45 2060 1548