Spring til indhold

Fejring af 50-året for diplomatiske relationer mellem Mongoliet og Danmark

14.11.2018  08:46

Stor reception, middag og særvisning af filmen Fædre og Sønner var omdrejningspunkt for fejringen i Mongoliets hovedstad, Ulaanbaatar.

50-året for oprettelsen af diplomatiske relationer mellem Danmark og Mongoliet blev i denne uge markeredes i Ulaanbaatar med en stor reception, filmforevisning og middag, som ambassadør til Mongoliet og Kina, A. Carsten Damsgaard, var vært for sammen med Danmarks honorære generalkonsul i Mongoliet, Od Jambaljamts.

Mongoliet

 

Særvisning og internationale premiere på instruktør Andreas Dalsgaard og Michael Haslund-Christensens dokumentarfilm Fædre og Sønner var et centralt omdrejningspunkt for fejringen. Michael Haslund-Christensen, der i 2013 blev  udnævnt til Mongoliets honorære konsul i Danmark, er samtidig barnebarn af Henning Haslund-Christensen, der som en af de første europæiske opdagelsesrejsende besøgte Mongoliet på videnskabelige ekspeditioner i 1920’erne og 1930’erne.

 Mongoliet

Takket være disse ekspeditioner har Danmark en særlig plads i Mongoliets historie, og Nationalmuseet i København besidder én af de mest imponerende samlinger om mongolsk kultur uden for landets grænser.

Mongoliet

Mongoliets udenrigsminister, Damdin Tsogtbaatar, var æresgæst ved arrangementet og gav i sin tale udtryk for landets særlige relationer til Danmark, som i dag bl.a. kommer til udtryk ved, at Mongoliet ønsker at søge inspiration fra og samarbejde med Danmark om udnyttelse af landets store ressourcer inden for vedvarende energi.

Mongoliet

Ambassadøren mødtes under opholdet i Ulaanbaatar også med bl.a. vicepremierministeren og energiministeren med fokus på samme emne.