Spring til indhold

God aftale om næste års fiskekvoter i Nordsøen

19.12.2018  06:00
Efter to dages forhandlinger om næste års fiskekvoter i Nordsøen er der natten til onsdag landet et resultat, som er både økonomisk og biologisk bæredygtigt og derfor tilfredsstillende for Danmark.

For at fremme bæredygtigheden er kvoterne på flere af de bestande, der er vigtige for dansk fiskeri blevet reduceret. Det gælder for eksempel for torsk i Nordsøen og i Skagerrak, hvor der er reduktioner på henholdsvis 35% og 47%. Men der er også væsentlige stigninger for andre af de arter, der er vigtige for dansk fiskeri. Bl.a. er kulmule i både Nordsøen og Skagerrak-Kattegat steget med 37%.

”En række af de kvoter, der er vigtige for dansk fiskeri kommer til at stige i 2019. Samtidig har vi reduceret andre kvoter for at sikre bæredygtig udnyttelse af en række bestande. Samlet set er jeg godt tilfreds med det resultat, jeg kommer hjem med fra Bruxelles”, udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Forhandlinger præget af nye regler om landingspligt

Forhandlingerne bar præg af, at den såkaldte landingsforpligtelse træder i kraft efter nytår. Det har været en mærkesag for Danmark, at udsmid af fisk fremover er ulovlig.
Indførelsen af landingsforpligtelsen er en af de største forandringer i EU´s fælles fiskeripolitik. Det har krævet justeringer i fastsættelsen af kvoter for de bestande, der indgår som bifangst i andre fiskerier. Hvis kvoten til bifangst ikke er stor nok, risikerer man at lukke store vigtige fiskerier, fordi fiskerne ikke har kvote nok til at dække deres bifangst.
Torsk i Kattegat og lange i Skagerrak-Kattegat er bifangster. Her er der fastsat kvoter på et niveau, der modvirker risikoen for at manglende kvoter for disse arter lukker det øvrige fiskeri.

Ålen er fortsat udfordret

Ålebestanden i Europa er fortsat hårdt presset. Kravet om en tre måneders lukkeperiode omfatter nu også Middelhavet og glasål (åleyngel).
”Det er et skridt i den rigtige retning, men der gøres efter min mening ikke nok for at beskytte ålen. For eksempel lykkedes det ikke at få ferskvand omfattet af lukkeperioden. Der er givet mere fleksibilitet til medlemslandene til at vælge, hvornår lukkeperioden skal gælde. Men jeg er ærgerlig over, at der ikke var opbakning til at tage rigtig fat og gøre noget ved de forhold, der skaber problemer for ålebestanden”, udtaler Eva Kjer Hansen. 
Fiskeriet efter voksne ål i havet står kun for 3% af ålebestandens tilbagegang. Derfor hjælper det ikke meget at lukke for fiskeriet. Man skal sætte ind andre steder. Det er særligt dårlige forhold i vandløb, skarv og andre rovdyr der har negative konsekvenser for ålebestanden. Disse forhold er ikke tænkt ind i den løsning, der er vedtaget.
Danmark havde foreslået en mere fleksibel løsning, hvor landene selv i højere grad kan vælge hvilke tiltag man vil tage for at beskytte ålen, så der ikke automatisk er krav om en lukkeperiode, men at landene i stedet kunne vælge mere effektive tiltag til at beskytte ålen.

Kontakt: presserådgiver Anna Munck, tlf. 61979033, e-mail: annmun@um.dk

Baggrund: Fiskerimuligheder 2019

• Kvoten for tunge i Skagerrak/Kattegat stiger med 12 pct.
• Kvoten for rødspætte i Skagerrak stiger med 9 pct.
• Kvoten for rødspætte i Kattegat stiger med 15 pct. 
• Kvoterne for kulmule i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat stiger med 37 pct.
• Kvoten for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat stiger med 17 pct.
• Kvoten for havtaske i Nordsøen stiger med 25 pct.
• Kvoten i Nordsøen for rødtunge/skærising stiger med 23 pct.
• Kvoten i Nordsøen for pighvar/slethvar stiger med 14 pct.
• Kvoten for mørksej stiger med 16 pct.
• Kvoten for skader og rokker i Nordsøen fastsættes uændret.
• Kvoten for skader og rokker i Skagerrak/Kattegat fastsættes uændret.
• Kvoterne for torsk i Nordsøen reduceres med 35 pct. og i Skagerrak med 47 pct.  
• Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 10 pct. og er fortsat en bifangstkvote. 
• Kvoten for sild i Skagerrak/Kattegat reduceres med 42 pct. Bifangstkvoten er uændret.
• Der er indgået bilaterale fiskeriaftaler med Færøerne og Grønland for fiskeriet i 2019.
• Der er indgået aftale mellem Norge, Færøerne og EU for makrel for 2019.
• Der er indgået en bilateral adgangsaftale mellem EU og Norge om blåhvilling og atlanto-skandisk sild. Det betyder, at der er gensidig adgang til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk sild i hinandens farvande.

• Landingsforpligtelsen for alle kvoterede arter indføres fra 1. januar 2019