Spring til indhold

Moody's: Domstolsreformer kan svække den polske vækst

02.08.2017  12:06

Det uafhængige kreditvurderingsbureau Moody’s udsendte g.d. en rapport om Polen. Det understreges i rapporten, at regeringens reformer af domstolene og den igangværende konflikt med Europa-kommissionen vil kunne svække investorernes tillid og på sigt påvirke den økonomiske vækst negativt. Europa-kommissionen sendte i sidste uge en åbningsskrivelse til den polske regering med henvisning til ny lovgivning om de polske domstole. Moody’s påpeger også, at en konflikt med EU vil kunne medføre en nedjustering af Polens nationale kreditvurdering. Den 12. maj opjusterede Moody’s ellers udsigten for den polske økonomi fra negativ til stabil.

Hvis du gerne vil vide mere om investeringsklimaet i Polen, så står ambassaden altid klar til at hjælpe. Kontakt chefen for handelsafdelingen, Thomas Rizk, på thoriz@um.dk (mob. +48 601 420 810).