Spring til indhold

Åbent for tilmelding til international konference om ligestilling

17.04.2018  12:41
Ligestillingsministeren afholder, i forbindelse med det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité, en international konference den 3. - 4. maj om ny europæisk ligestillingsstrategi.

Konferencen afholdes under titlen 'Gender equality: paving the way - Conference to launch the Council of Europe Gender Equality Strategy 2018-2023'.

Der vil blive sat fokus på, hvordan medlemslandene konkret kan arbejde med og implementere 3 temaer; Kønsstereotyper og sexisme, Kønsfordelingen i beslutningsprocesser og Beskyttelse af flygtninge, asylansøgere og migranters rettigheder.

Konferencen arrangeres af det danske formandskab i samarbejde med Europarådets Ligestillingskommission (Gender Equality Commission) og retter sig primært mod de 47 medlemslande i Kommissionen og repræsentanter for internationale organisationer.

Der vil være et antal pladser til nationale aktører på området, og man kan tilmelde sig efter ”først til mølle” princippet.

Deadline for tilmelding er mandag den 23. april.
Tilmelding sker via Europarådets hjemmeside, hvor der også findes et program for konferencen. Tilmeld dig her.

Yderligere information kontakt
Kira Appel, chefkonsulent, Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet, tlf.: 33 92 03 21
Alexander Andersson, fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet, tlf.: 33 92 02 20