Spring til indhold

Udenrigsminister Anders Samuelsen aflægger succesfuldt besøg i Algeriet og genindvier den danske ambassade i Algier

08.03.2018  13:47
Udenrigsminister Anders Samuelsen aflagde et officielt besøg i Algeriet den 4-6 marts.

Hovedformålet med besøget var genindvielsen af den danske ambassade i Algier. Under hans ophold mødtes ministeren med premierminister Ouyahia og udenrigsminister Messahel samt en række ressortministre (for industri, energi, transport, landbrug, sundhed, beskæftigelse og miljø), hvor potentialet for at styrke det politiske og kommercielle samarbejde blev drøftet.

Ministeren blev ledsaget af en stor erhvervsdelegation med repræsentanter fra bl.a. Mærsk, Novo Nordisk, F.L. Smidth, IFU, EKF, DI og Dansk Landbrug & Fødevarer. Et succesfuldt dansk-algerisk forretningsforum blev afholdt den 6. marts, og var arrangeret af DI og dets algeriske søsterorganisation FCE. Her var der god mulighed for at indgå nye partnerskaber.

Endelig deltog udenrigsministeren i en stennedlæggelsesceremoni på Novo Nordisks nye fabrikssite i Algeriet i selskab med Algeriets sundhedsminister og den lokale guvernør for Blida.