Spring til indhold

SNE-stilling: Rådgiver til Managing Director Afrika

03.09.2018  14:18

Udenrigsministeriet har i en årrække sekunderede nationale ekspert (SNE) til både Europa Kommissionen, den Fælles Udenrigstjenestes hovedkvarter i Bruxelles og EU's delegationer uden for Unionen. Sekunderet ekspert stillinger er typisk policy stillinger med et relativt stort ansvarsområde og vil typisk have en varighed af mellem to til tre år. Den sekunderede ekspert udlånes til EU, men forventes at have god kontakt til den faglige ansvarlige inden for området i enten Udenrigsministeriet i København, Danmarks Repræsentation i Bruxelles el. den lokale danske ambassade.

Du kan læse stillingsbeskrivelsen, samt regler for løn og udsendelsesvilkår her.

Udenrigsministeriet sender ansøgningerne fra de bedst egnede kandidater videre til FUT’en, der normalt indkalder til interview. Udenrigsministeriet indgår kontrakt med den udvalgte kandidat til stillingen, som herefter udlånes til FUT’en (en såkaldt sekundering, som er ligestillet med en traditionel UM-udsendelse). Den sekunderet ekspert oppebærer skattepligtig løn fra Udenrigsministeriet samt skattefri dagpenge (365 dage om året) og et skattefrit månedsbeløb til dækning af flytteudgifter mv.
Udenrigsministeriets rammer for SNE-udsendelse, der supplerer EU’s egne regelsæt for sekunderede nationale eksperter, kan findes nedenfor. De nyeste EU-regler for SNE’er i FUT’en kan læses her: SNE-regler pr. februar 2014 og samt dagpengesatser og månedsbeløb per januar 2017.

Interesserede kandidater bedes udarbejde en kort motiveret ansøgning samt et CV på engelsk eller fransk i PDF eller Word ved brug af den særlige Europass-formular, der kan findes på følgende link: http://europass.cedefop.europa.eu/en/documents/curriculum-vitae.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte AFR/Tue Krarup-Pedersen (tuekra@um.dk) samt HR/Charlotte Just, som materialet også sendes til (chajus@um.dk, cc: HR@um.dk) senest 18. september 2018, kl. 17:00.