Spring til indhold

Landefakta

Her kan du få en række faktuelle informationer om Singapore.

Sidst opdateret d. 6. april 2016
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad: Singapore
Areal: 719,1 km2
Indbyggertal: 5,54 mio. (2015)
Procentvise ændring i indbyggertal: 1,2 pct. i forhold til 2014
Fertilitetsrate: 1,25 pr. kvinde 
Befolkning: Kinesere 76,2 pct., malajer 15 pct., indere 7,4 pct., andre 1,4 pct.
Sprog: Engelsk, kinesisk (mandarin), malaysisk og tamil er officielle sprog. Engelsk anvendes i den offentlige administration og som arbejdssprog generelt.
Religion: Buddhisme 33 pct., kristendom 18 pct., islam 15 pct., taoisme 11 pct. og hinduisme 5 pct. 17 pct. tilhører ingen religion.

Kilde: www.singstat.gov.sg

Økonomi

BNP: USD 397.872 mia.
BNP pr. capita: USD 55.150
Vækst i BNP: 2,9 pct.
Inflation: 1,0 pct. 
Valuta: Singapore dollars (SGD)

Kilde: www.worldbank.org (tal for 2014. Der afventes opdaterede tal for 2015)

Singapore har haft en næsten uafbrudt økonomisk vækst siden 1965 - kun undtaget de globale og regionale økonomiske kriser i 1985, 1998, 2001 og 2009, hvor Singapore havde negativ vækst. Takket være gode statsfinanser og en stærk statslig involvering har Singapore en sund økonomi, om end på et lavere vækstniveau ligesom andre udviklede økonomier, og er det eneste land Asien med en AAA-kreditvurdering. 

En diversificeret økonomi
Ledigheden på arbejdsmarkedet er lav (3,0 pct.), og Singapore har konsekvent diversificeret sin økonomi. Den finansielle sektor har udviklet sig til et asiatisk finanscentrum, og man udvikler en række højværdisektorer med offentlig forskningsstøtte. Singapore vil være en vidensøkonomi med fokus på uddannelse, digitale medier, bioteknologi og cleantech. Det sker bl.a. ved store offentlige investeringer, tiltrækning af international viden og forskning og gennem en lang række økonomiske incitamenter til selskaber inden for nøgleindustrierne. 

BNP-væksten stabiliserer sig på lavere niveau
Singapore oplevede i 2015 en BNP-vækst på 2,0 pct. mod 2,9 pct. i 2014. Tallene for 2015 skal tages med forbehold, da det baserer sig på regeringens egne statistikker (www.singstat.gov.sg). I 2015 stod bygge- og anlægssektoren for en vækst på 1,1 pct. De serviceproducerende industrier gik 3,6 pct. frem, mens fremstillingssektoren skrumpede med 4,8 pct. Den svækkede vækst skal her ses i lyset af nedgangen i eksport indenfor elektronik- og transportsektoren.

Vækst og inflation
Regeringen havde for 2015 opstillet en forventet vækst i BNP på omkring 2 pct., hvilket, ifølge regeringens egne tal, blev indfriet med en vækst på 2,1 pct.
BNP-væksten er især båret af de positive tendenser i serviceindustrien og til dels også bygge- og anlægsindustrien. Væksten påvirkes dog negativt af de faldende vækstrater i fremstillingssektoren, som oplevede negativ vækst gennem hele 2015.  De svækkede væksttendenser kan blandt andet tilskrives Kinas svækkede økonomi, da Kina er Singapores største eksportdestination med 12 % af den samlede eksport. Ifølge regeringens egne fremskrivninger forventer Singapore også blot en moderat vækst på mellem 1 og 3 pct. for 2016. Singapores forbrugerprisindeks havde i 2013 en inflation på 2,4 pct. I 2014 dalede inflationen yderligere og endte på blot 1 pct. Den udvikling ses umiddelbart kun at fortsætte, da nye tal for 2015 viste en deflation på 0,5 pct - altså en negativ inflation.

Sårbar over for eksterne chok
Ifølge IMF er Singapores meget åbne økonomi sårbar overfor eksterne udsving og risici. En svækket global vækst risikerer derfor at ramme bystaten hårdt, da landets økonomi er yderst handelsorienteret og uden naturressourcer. Indenrigsøkonomisk nævner IMF, at den singaporeanske befolkning i stigende grad har opbygget gæld i deres bolig. Boliggælden for den samlede befolkning har nået et niveau på næsten 80 pct. af landets BNP. Overordnet set vurderer IMF dog den singaporeanske økonomi som stabil og modstandsdygtig overfor eventuelle eksterne økonomiske chok, hvilket IMF tilskriver Singapores mindskede afhængighed af olie og den stærke statsøkonomi, hvor landet i 2015 kunne præsentere et budgetoverskud på 19 pct. af BNP.

Regering

Statsoverhoved: Præsident Tony Tan Keng Yam (2011-)
Regeringsleder: Premierminister Lee Hsien Loong (2004-)
Vicepremierminister: Teo Chee Hean
Vicepremierminister: Tharman Shanmugaratnam
Udenrigsminister: Dr Vivian Balakrishnan

Indenrigspolitik

Singapore er en republik dannet i 1965. Landet er et parlamentarisk demokrati baseret på et meritokratisk princip, hvor borgernes plads i samfundet afgøres af kompetencer og kunnen. Regeringen udpeges af præsidenten, som primært har ceremonielle opgaver. Premierministeren leder étkammerparlamentet, der består af 89 direkte valgte medlemmer, tre regeringsnominerede medlemmer fra oppositionen og ni parlamentsmedlemmer, der er udnævnt af præsidenten for at sikre minoritetsrepræsentation.  

Den politiske scene
Siden Singapore blev selvstændig i 1965, har People’s Action Party (PAP) ledet landet. Partiet er grundlagt af Lee Kuan Yew, der var landets første premierminister i 25 år. I 2004 blev hans søn Lee Hsien Loong valgt til premierminister. Regeringen har ud over premierministeren to vicepremierministre. Kabinettet tæller 20 ministre, inklusiv premierministeren, fordelt på 15 ministerier. De to vicepremierministre samt transportministeren har overordnede koordineringsposter for hver deres område. Der er valg hvert femte år, senest i september 2015, hvor PAP fik ca. 70 pct. af stemmerne og 83 af de 89 mandater i Parlamentet. Dette betød, at Lee Hsien Loong fik fem år mere som premierminister.  

Et samfund i forandring
Singapore er i dag blandt de lande med størst social ulighed og er de sidste tre år blevet kåret til verdens dyreste by af Economist Intelligence Unit. Lokalbefolkningen er utilfreds med de øgede leveomkostninger og indvandringen af udenlandsk arbejdskraft, der tegner sig for knap 40 pct. af befolkningen. Singaporeanerne vil have velfærd, social sikkerhed, billigere sundhedsydelser og bedre adgang til boliger, uddannelse og jobs. Regeringen er mere og mere opmærksom på den stigende økonomiske ulighed, der på sigt kan true den sociale stabilitet i det multietniske Singapore.

Igennem hele 2015 fejrede Singapore sine 50 års uafhængighed med tilnavnet 'SG50'. Efter 50 års strømlinet fremgang befinder samfundet sig nu i en omstillingsfase, hvor man er meget optaget af, hvordan man skal fastholde det høje udviklingsniveau også de næste 50 år. Blandt andet derfor har regeringen ultimo 2015 nedsat en højprofileret kommittee, Committee on the Future Development (CFE), der skal udvikle økonomiske strategier, som kan sikre Singapores fremtidige økonomiske stabilitet og fremgang. 

Udenrigspolitik

Singapore deltager aktivt i FN og går foran i regionale fora som ASEAN og APEC. Landet var desuden en af hovedinitiativtagerne til ASEM og Global Governance Group (3G). WTO-medlemmet Singapore er fuldt ud fokuseret på frihandel. Landet har indgået en lang række regionale og bilaterale handelsaftaler, heriblandt TPP, og deltager desuden i forhandlingerne om RCEP. Singapore har i internationale spørgsmål fokus på fredelig konfliktløsning, respekt for international lov og fremme af frie handelsrelationer.

EU-frihandelsaftale
Singapore og EU har afsluttet forhandlingerne om en frihandelsaftale, som dog endnu ikke er trådt i kraft. Aftalen er EU’s første frihandelsaftale med et af ASEAN-landene og er et led i EU’s 2020-strategi om at fremme vækst og beskæftigelse gennem frihandel med vækstøkonomierne i Asien. Konkret vil aftalen afskaffe næsten al told inden for en periode på fem år, hvilket vil fremme samhandlen markant og løfte EU-virksomheders konkurrencevilkår.

Forholdet til naboer og stormagter
Forholdet til nabolandene Malaysia og Indonesien har tidligere været anspændt, men vurderes nu at være godt og konstruktivt. Singapore prioriterer desuden et godt forhold til stormagterne USA og Kina. Singapore underskrev en frihandelsaftale med USA i 2003, og i 2008 indgik Singapore som det første asiatiske land en frihandelsaftale med Kina. Forholdet til Kina udvikler sig positivt baseret på mange bilaterale aftaler om at udvikle det økonomiske samarbejde.

Et omfattende forsvar
Singapore har et stort og moderne forsvar, der tegner sig for ca. 20 pct. af det offentlige budget. Forsvaret samarbejder bl.a. med USA og Australien om forsvarsanliggender og med Malaysia og Indonesien om at bekæmpe pirater i Malacca-strædet. Et stort forsvar er en del af Singapores selvforståelse som et lille land med store naboer. Derudover er der et stigende fokus på bekæmpelse af terrorisme og truslen fra radikaliserede kræfter.

Der er to års værnepligt og livslang efteruddannelse, og ofte har ledende politikere og embedsmænd en fortid som officer i hæren.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind