Spring til indhold

Dansk statsborgerskab

Dansk statsborgerskab kan opnås på flere måder. Her på siden kan du læse, hvordan man kan blive dansk statsborger. Der er ingen forskel på statsborgerskab og indfødsret. Ordene betyder det samme. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab.

Dansk statsborgerskab kan fås på én af følgende måder:

  • Automatisk ved fødslen, hvis mindst en forælder er dansk statsborger.
  • Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12 år.
  • Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger eller tidligere dansk statsborger.
  • Ved naturalisation, det vil sige ved lov.

Statsborgerskab ved fødslen

Det er dine forældres statsborgerskab, der har betydning for, om du er dansk statsborger ved fødslen. Det er den gældende lov på tidspunktet for din fødsel, der afgør, hvilke regler der gælder for dig. Hvis du er født efter den 30. juni 2014, får du automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis en af dine forældre er dansk statsborger. De nærmere regler findes i indfødsretsloven. Læs mere på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside

Statsborgerskab ved adoption

Adoptivbørn under 12 år
Udenlandske børn under 12 år, som er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:

  • en ugift dansk statsborger, eller
  • et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk.

Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret. Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov. For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign. Læs mere i Indfødsretslovens § 2A.

Adoptivbørn over 12 år 
Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret. Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov. Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år. 

Statsborgerskab ved erklæring

Der gælder en særlig procedure for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for:

  • nordiske statsborgere (statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige) og
  • tidligere danske statsborgere, der ønsker at generhverve indfødsretten.

Disse kan under visse betingelser blive danske statsborgere ved at afgive erklæring over for en statsforvaltning, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Erklæring afgives på et særligt skema.

Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan således afgive erklæring over for en statsforvaltning, hvis de:

  • er mellem 18 og 23 år,
  • på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
  • har haft deres bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
  • er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 (andre retsfølger af den strafbare handling), og
  • ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.

Der gælder en række øvrige regler, som du kan læse om på Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriets hjemmeside. Vi henviser også til Statsforvaltningens hjemmeside

Statsborgerskab ved naturalisation

Hvis du ikke opfylder nogen af de betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, som er nævnt ovenfor, kan du ansøge om at få dansk statsborgerskab. Du skal i så fald opfylde en række betingelser, som Folketinget har fastlagt.
 
Hvis du opfylder betingelserne, kan du blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Du vil blive dansk statsborger, når lovforslaget er vedtaget, og loven er trådt i kraft. Dette kaldes at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation. Læs mere her.

Bevarelse af dansk indfødsret

Den, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Hvis en person ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, kan justitsministeren efter ansøgning – indgivet inden det fyldte 22. år – tillade, at den pågældende bevarer sit danske statsborgerskab. Ved bedømmelsen af, om der kan gives tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab, foretages der en samlet afvejning af en række faktorer som, hvorvidt ansøgeren behersker det danske sprog, har en rimelig tilknytning til Danmark gennem ferieophold mv. og har kontakt til danske slægtninge mv.

Hvis der først søges om bevarelse af dansk statsborgerskab efter det fyldte 22. år, har justitsministeren ikke mulighed for at give tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab.

Justitsministeriet anbefaler, at en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab indgives mellem det fyldte 20. og 21. år. Det skyldes sagsbehandlingstiden i Justitsministeriets Indfødsretskontor. 

Personer født i Danmark er derimod omfattet af indfødsretslovens § 1, hvoraf følger, at ”et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget”.

Bestemmelsen omfatter desuden alene personer, der aldrig har boet her i riget. Heraf følger, at hvis den pågældende på et tidspunkt har haft egentlig bopæl her i riget, fortabes indfødsretten ikke. Det er en betingelse, at ansøgeren har haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneden inden det fyldte 22. år (registret i Det Centrale Personregister).

 Herudover følger det, at bestemmelsen alene omfatter personer, som ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med landet. Samhørighedsforholdet beror som udgangspunkt på en objektiv vurdering af, hvor længe den pågældende har haft ophold i Danmark inden det fyldte 22. år. Såfremt opholdet har haft en varighed af sammenlagt 1 år eller derover inden det fyldte 22. år, anses indfødsretten for bevaret. Sådanne ophold kan f.eks. være aftjening af værnepligt, længerevarende højskole- eller uddannelsesophold eller regelmæssige ferieophold af en vis varighed.

Såfremt det objektivt konstateres, at den pågældende opfylder bopæls- eller opholdskravet, bevares indfødsretten.

Hvis en person er født eller på et tidspunkt har haft egentlig bopæl i Danmark (og været registreret i Det Centrale Personregister (CPR-registret) med bopæl i mindst 3 måneder) eller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, anses den pågældende for at have bevaret indfødsretten, uden at der indgives ansøgning herom inden det fyldte 22. år.

 

Hent ansøgningsskema her.