Dansk statsborgerskab kan opnås på flere måder. Her på siden kan du læse, hvordan man kan blive dansk statsborger. Der er ingen forskel på statsborgerskab og indfødsret. Ordene betyder det samme. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab.
Det er dine forældres statsborgerskab, der har betydning for, om du er dansk statsborger ved fødslen. De nærmere regler findes i indfødsretsloven. Det er den gældende lov på tidspunktet for din fødsel, der er afgørende for, hvilke regler der gælder for dig: Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet har indgået ægteskab, har du fået dansk statsborgerskab, hvis du er født:
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet ikke har indgået ægteskab, har du erhvervet dansk statsborgerskab:
Hvis din mor er udenlandsk, og din far er dansk, og du enten er født før 1. februar 1999, eller du er født i udlandet, er du således ikke dansk statsborger. Hvis dine forældre senere indgår ægteskab, bliver du dog dansk med virkning fra ægteskabets indgåelse.
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet automatisk dansk indfødsret, hvis de biologiske forældre gifter sig efter barnets fødsel. Dette gælder uanset, at forældrene senere bliver separeret eller skilt. Desuden et det en betingelse, at barnet er under 18 år, ugift og ikke har fået dansk indfødsret ved fødslen.
Adoptivbørn under 12 år Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:
Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret. Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov. For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign. Læs mere i indfødsretslovens § 2A.Adoptivbørn over 12 år Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret. Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov. Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år.
Der gælder en særlig procedure for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for:
Disse kan under visse betingelser blive danske statsborgere ved at afgive erklæring over for en statsforvaltning, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Erklæring afgives på et særligt skema.
Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan således afgive erklæring over for en statsforvaltning, hvis de:
Der gælder en række øvrige regler, som du kan læse herI øvrigt henviser vi til Statsforvaltningen hjemmeside
Hvis du ikke opfylder nogen af de betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, som er nævnt ovenfor, kan du ansøge om at få dansk statsborgerskab. Du skal i så fald opfylde en række betingelser, som Folketinget har fastlagt. Hvis du opfylder betingelserne, kan du blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Du vil blive dansk statsborger, når lovforslaget er vedtaget, og loven er trådt i kraft. Dette kaldes at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation. Læs mere her