Spring til indhold

Praktiske råd

Danskere har normalt et udbytterigt og problemløst ophold i Singapore. Kriminaliteten er lav, og ambassaden får kun få henvendelser fra danske rejsende til Singapore

Luftforureningen i Singapore

Singapore oplever sommetider et øget niveau af luftforurening afledt af røgtåge fra afbrændinger på Sumatra, Indonesien. Luften kan således være diset med en mærkbar røgfyldt lugt. Det er et kendt fænomen, og graden af luftgener kan være mærkbar. Situationen monitoreres tæt af myndighederne, og du kan få en løbende opdatering fra National Environment Agency.


Forulempelse

Visse kilder i Singapore vurderer , at der sker et stigende antal sager om forulempelse, i Singapore omtalt som ’outrage of modesty’. Vi henviser til den britiske rejsevejledning for yderligere information. (Klik derefter på S under billedet, og vælg Singapore.)

 

Som det fremgår, oplyser britiske myndigheder, at anklager om forulempelse kan medføre bødestraf, fængsling eller korporlig afstraffelse (stokkeslag). Rejsende rådes til at undgå adfærd, som kan tolkes som forulempelse. Samme kilder oplyser i øvrigt, at det vurderes, at nogle få anklager er rejst med henblik på personlig berigelse. Ambassaden opfordrer derfor især de danske unge i Singapore til at være forsigtige - også i Singapores natteliv.

Ansættelse af hushjælper

I Singapore er det almindeligt, at familier ansætter en hjælper i hjemmet. Du kan finde tips og gode råd til ansættelse af hjælpere i EU-delegationens introduktionsguide: An expats guide to employing a domestic worker in Singapore eller i Ministry of Manpower in Singapores guide: Your guide to employing a foreign domestic worker.  

Udenrigsministeriets rejsevejledning

På grund af de ordnede forhold i Singapore udgiver Udenrigsministeriet ikke en rejsevejledning for landet. Ministeriet henviser i stedet til andre landes rejsevejledninger (se linket nedenfor).