Spring til indhold

Sundhed

Sundhedsvæsenet i Singapore er generelt af høj kvalitet, men også dyrt. Husk at tegne en rejseforsikring/sundhedsforsikring. Nedenfor finder du nogle links til sundhedsmyndighederne, hvor du kan læse om forskellige sundhedsrisici.

""

Luftforurening 
Singapore bliver i perioder ramt af luftforurening, også kaldet haze, grundet afbrænding af skovområder for at rydde jord til landbrug i regionen. Luftforureningen i Singapore kan forværres i tørre perioder og varierer efter vindretning og nedbør. Daglige målinger for luftforurening i Singapore kan ses her og der findes også forskellige apps (bl.a. Haze Singapore, Haze@SG, myENV), hvor du kan følge luftens forureningsniveau og få anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Vejledning fra Singapores sundhedsministerium
Du kan holde dig orienteret om anbefalinger og eventuelle sunhedsrisici på Singapores sundhedsministeriums hjemmeside, Ministry of Health (MOH).

Udenrigsministeriets information
Læs desuden Udenrigsministeriets information om sundhedsforhold i forbindelse med rejser til udlandet, samt relevante henvisninger.

Læs mere om virusinfektioner, der overføres af myg her: 

Zikavirus
Zikavirus overføres af myggearten Aedes. Singapores miljøagentur, NEA, bekræftede i september 2019 flere tilfælde af zikavirusinfektioner i Singapore. Klik her for at læse mere om zikavirusset i Singapore. 

Denguefeber:
Denguefeber er kendt og kan forekomme i Singapore. Klik her for at læse mere omkring denguefeber i Singapore. Desuden opdaterer Singapores miljøagentur løbende et kort over områder hvor der er konstateret dengue.