Gå til indhold

Pigebalutten i Singapore

Singapore Pigebalut har eksisteret siden 1984, og medlemmerne mødes en gang om måneden for at spille balut. Arrangementer og tilmelding bliver slået op i Facebookgruppen Pigebalutten i Singapore. Singapore Pigebalut giver god mulighed for at møde andre danske kvinder i alle aldre i Singapore.

Balut blev opfundet lige efter 2. verdenskrig af en amerikansk soldat, der manglede spillekort til et spil poker. Han var udstationeret på Filippinerne og gav oprindeligt spillet navnet Poker Dice. I begyndelsen af 1970erne besøgte danskeren Niels Lumholdt ofte Filippinerne i forbindelse med sit arbejde, og han lærte spillet. Han tog det med sig tilbage til Bangkok, hvor han boede og besluttede sig for at kalde det balut. Balut er det filippinske ord for andeæg, der er delvist udruget.

Kontakt

Merethe Brøndholt
Tlf. 9232 6235
[email protected]